Gårdbutikken
Mols Organic har naturligvis egen spændende gårdbutik på Mols! Den har et stort udvalg af unikke produkter, som kun sælges her - mange af dem til en ekstra god pris.
Scroll ned

Adresse:
Vrinners Bygade 45
8420 Knebel
Åbningstider:
Butikken er altid åben, da den er bemandingsfri.

Fokus på madspild og kreativitet
Du finder bl.a. 2. sortering af vores hjemmelavede chokolade og konfekt, restpartier og varer, der snart løber på dato. Du finder også spændende “in-store-only” varer, hvor vi har eksperimentet og lavet noget lækkert af vores råvare-rester. Vi ser det som en win-win situation: Du får kvalitet til god pris og en spændende oplevelse. Vi undgår madspild og får mulighed for at producere kreativt og præsentere små, eksklusive mængder til dig.
Stort udvalg - også fra andre små virksomheder
Desuden tilbyder gårdbutikken en stribe af andre hjemmelavede fristelser fra Mols Organic, veganske produkter fra Vegan Rømer, juice fra Naturfrisk og dejlig gedeost fra Tebstrup Gedeosteriog ost fra Osteriet Hinge. Torsdage er der oven i købet frisk brød. Alt naturligvis økologisk!
Butikken er altid åben, da den er bemandingsfri. Et oplagt visit, der kan kombineres med en udflugt til vores smukke nabo - Naturpark Mols Bjerge.
OBS! Der kan kun betales med MobilePay eller kontanter på beløbet.